Af Kristian Engberg
Et sprog kom forbi og jeg lod det gå videre. I stedet hoppede jeg på engelsk vognen. Jeg ved ikke hvorfor eller hvad der gør at jeg har tilbøjeligheder til at forlade det danske modersprog, til fordel for et fremmedsprog. Når man læser Steffen Brandts essay; Der kom et sprog forbi, så bliver man faktisk ret imponeret over det danske sprog og den måde han bruger det på. Men hvor gik det galt? Jeg har ofte oplevet at jeg har kunne forklare mig bedre på engelsk end jeg kan på dansk. Alle de computerspil har nok rigtig stor indflydelse på mig, den måde jeg snakker på, den måde jeg formulerer mig på, men er det virkelig den retning at Danmarks ungdom skal tage?
Lige nu sidder jeg og nyder en omgang Lynyrd Skynyrd, det er ærgerligt at det eneste musik som rigtigt interesserer mig er engelsk. Det kan sandsynligt hvis have noget at gøre med at det danske musik som er på toppen lige nu, ikke har noget som helst at gøre med lyrik men med beats og Clubs. Musik som kun handler om at gå i byen og scorer kan godt gå hen og bliver trist at høre på i længden, det er bare ærgerligt at det snart kun er minoriteterne der synes det samme som mig. Vi har fået sproget til at formulere og udtrykke os på, men at bruge det til så meningsløs en ting som at lave plader der handler om det samme vås hele vejen igennem, det er trist og uforskammet for vores sproglige forfædre.
Jeg undrer mig over om vi om 30-40 år sidder og analysere og fortolker tekster fra Burhan G og Medina, ligesom vi sidder og fortolker tekster fra H.C. Andersen. Jeg håber det virkelig ikke, så er det danske sprog da gået fortabt.
Det kan også være den voldsomme globalisering. Vi bliver tæsket igennem engelsk og tysk grammatik, vi får af vide at arbejdspladserne skriger efter uddannede som kan fremmedsprog. Vi tager altså sprogene til os, perfektionere dem, erstatter det danske med internationale og store sprog. Jeg tvivler på at Tyskland, Spanien eller England har det samme problem som vi har i dagens Danmark. Vi er et lille land, vores sprog og sprogets regler kan ikke overleve hvis det skal gå op i mod de store sprog, som lige nu er i gang med at dominere verdenen. Jeg vil gerne indrømme at jeg ikke selv udfolder mig særlig meget på dansk når det kommer til lyrik. Men hvis man vil synge eller rappe på dansk, så skal det fandeme også gøres ordenligt. Nogen gør det for succes og skriver meget lettilgængelig materiale til folket, mens andre skriver svære materiale som langt fra opnår samme succes fordi vi har mistet interessen for det lyriske i vores hverdag. Pop musik er ikke som pop musik var dengang Beatles var frontfigurer. Pop musik er blevet fordærvet af dovenhed angående sproglige virkemidler og metaforer for livets store spørgsmål og problemer.
Hver dag drømmer jeg om at folk begynder at blive klogere rent musikalsk og lyrisk. Jeg sidder oppe og venter på det tidspunkt hvor det hele vendes og hvor størstedelen af befolkningen igen bruger lyrik som en vigtig del af sange og tekster. Men det kan også være svært hvis ens liv går ud på det samme, hver evig eneste dag. At der aldrig sker noget nyt, at vi sidder og kører rundt i det samme tandhjul fra 20 år til død. Vi drømmer om at i morgen vil bliver helt anderledes, men den bliver det sjældent. Lone Hørslev er en af de mennesker som tænker udover det normale hverdagsagtige præg. Hørslev beskriver Manden ved fotoautomaten eller Damen ved stoppestedet. Hun lader sin tanker styre slagets gang og hendes sprog give virkemidlerne. Hun tager udgangspunkt i andres situation lige nu og her, og bruger dem til at gå videre til oplevelser og historier om sit eget liv, som nok ikke er særlig meget vildere end vores andre. Men hun kan godt lide at tænke tanken, hvem kan ikke? Der er ikke noget værre end at sidde i den samme gamle kasse af genkendeligt møg. Vi vil videre, og det skal gå stærkt. Hvis man derimod ikke kommer videre kan man næsten ikke slippe den igen. Man kigger udover dens høje mur, ud på verden udenfor. Man vil af sted, men tør alligevel ikke. Vi kan bruge sproget til at fantasere udover kassen, hvis vi sidder fast. Vi kan skrive om lyster og erotik, eller om en fiktiv persons vilde rock’n’roll liv, det liv vi aldrig selv fik. Alt hvad vi kan forestille os. Lyrik kan altså være en hjælpende hånd hvis vi sidder fast i vores hverdagsmønster og kun har tankerne som kan gå ud over kassen.
Jeg ser eksempler på det her hverdag. Vores samfund har massere at tilbyde unge mennesker, så de kan komme ud og opleve noget lokalt kultursamfund. Hvor sproget dansk bliver talt. I stedet vælger vi at sidde foran flimmerkassen og se MTV Cribs og 16 and pregnant. Unge mennesker gider simpelthen ikke ud. De vil blive hjemme. Jeg har ofte prøvet at trække gutterne med ned på den lokale kulturforsyning, men forgæves. Jeg har åbenbart et forkert sæt venner i forhold til de interesser jeg har.
Der kom altså et sprog forbi og den danske befolkning steg ikke på.
